Undtagelsen der bekræfter reglen

Kan råvildt stilles? Det spørgsmål bliver til tider diskuteret i mellem schweisshundeførere. På baggrund af årets 4.130 bukkeeftersøgninger vil skal vi forsøge at komme med et bud!

Når et dyr stilles sker det ved, at hunden får dyret til at forholde sig på stedet indtil hundeføreren kommer frem og afgiver fangstskud. Alternativet er at dyret fastholdes af hunden ind til hundeføreren kommer frem og affanger dyret med sin kniv, eller at hunden selv affanger dyret. Sidstnævnte tilfælde kan opfattes som værende brutalt, men ofte er det den mest skånsomme aflivning at et anskudt dyr. Den erfarende hund vil ofte gribe dyret og rive det ned således, at det i en og samme bevægelse får revet halspulsåren ovre. Derved dør dyret hurtigt.

At stille er typisk noget som hundene gør med kronvildt, dåvildt og under fremmede himmelstrøg også vildsvin. De såkaldte røde hunde er specialister i dette. Men naturligvis kan en ruhår eller labrador også stille vildt, når omstændighederne er til det.

I bukkejagten fandt schweisshundeførerne i alt 2.332 bukke. Af disse blev 675 indrapporteret som at hunden har fanget af". Indrapporteringsmæssigt betyder det, at hunden har taget eller stille vildtet. Hvis hunden har taget dyret og fastholdt det, indrapporteres det efterfølgende som affanget. Har hunden stillet det, indrapporteres det efterfølgende som skudt. Det er sket i alt 23 gange i bukkejagten! Det vil sige at lidt over 3% af affangningerne i bukkejagten er sket ved at bukken er blevet stillet af hunden.

Førend der nu går racisme i ovenstående kan det oplyses, at der er indrapporteret bukke stillet af: Bayersk Bjergsschweisshund, Labrador, Ruhår og Kleiner Münsterländer. Den type anskydning som har ført til at bukken er blevet stillet er faktisk temmelig forskellige. Der har således været tale om strejfskud, kølleskud, løbsskud (for og bag), waidskud og tapskud.

Indrapporteringerne viser således, at bukke kan stilles. Det er dog ikke det samme som at sige, at man skal lægge sine råvildtseftersøgninger an på den strategi, at ens hund er i stand til at stille rådyret. Indrapporteringerne sig jo intet om hvor mange eftersøgninger der ville være endt positivt, hvis hunden havde kunne tage dyret, i stedet for at lave en mislykket stilning.

-MF-

"