Trafikken dræber fem millioner dyr hvert år
Tællinger af trafikdræbte dyr tyder på, at omkring fem millioner dyr hvert år mister livet i den danske trafik, og beregninger indikerer, at der hver time bliver dræbt 104 pattedyr, 125 fugle og mere end 1700 padder på de danske veje, skriver www.vejsektoren.dk
De mange trafikdræbte dyr har flere alvorlige konsekvenser. For det første går det ud over visse dyrearters muligheder for at overleve og sprede sig i landet, men det er også en trussel mod trafiksikkerheden herhjemme.
Hvert år anmeldes der således 5-10 personskader på grund af dyrepåkørsler, og ca. 7000 materialskader svarende til en omkostning på ca. 60 mio. kr.
For at nedbringe antallet af påkørsler blev der i 2002 udarbejdet en aktionsplan, hvor et af punkterne er en kortlægning af de "sorte pletter", hvor flest dyr bliver dræbt.
Denne kortlægning forventes afsluttet i 2006, og derefter er det meningen, at der skal iværksættes en målrettet indsats mod påkørslerne.
Danmarks Jægerforbund er en af de organisationer, der var med til at udfærdige aktionsplanen, som du kan læse mere om her: Aktionsplan