Tilmelding til prøverne er lukket
Det er i dag sidste frist for tilmelding til årets 400m / 20 timers prøver afholdt af Schweissudvalget. Prøverne vil blive afholdet henholdsvis den 1. august og 8. august, spredt over hele landet. Der vil i år ikke være en prøve på Fyn, da der ikke har været tilstrækkelig tilslutning til denne prøve. De få der var tilmeldt er flyttet til prøven ved Sdr. Stenderup.
På grund af de mange 400m/20 timers prøver i foråret, er der generelt et betydeligt lavere antal tilmeldte hunde i år, end hvad man er vant til. Der er således modtaget ca. 100 tilmeldinger i alt, fordelt på de to weekender.
De endelige kataloger vil i dag blive sendt ud til de respektive prøveledere, og deltagerne vil høre nærmere derfra i løbet af kort tid.
Sekretariatet er lukket de næste to uger, men har man spørgsmål til prøverne vil man kunne kontakte os på 20 67 25 75.
-TB-