Stigning i eftersøgninger i sæsonen 2008/09
Der var frist for indrapportering af eftersøgninger fra den netop overståede sæson midt i februar. På den baggrund har vi kunnet lave en foreløbig opgørelse over mængden af eftersøgninger.
Tendens er klar - der er sket en stigning i trafikeftersøgninger på 13%, således at der i 2008 var i alt 4.732 trafikeftersøgninger. Der er ligeledes sket en stigning i jagteftersøgninger. Denne stigning er på 12%. Således har der i jagtsæsonen 2008/09 været bud efter schweisshundeførerne i alt 9.635 gange.
Gl. amt | Trafik 2008 | Jagt 2008/09 |
Kbh, Frd og Roskilde | 118 | 110 |
Vestsjælland | 99 | 119 |
Storstrøms | 101 | 112 |
Bornholm | 143 | 143 |
Fyn | 108 | 114 |
Sønderjylland | 133 | 113 |
Ribe | 106 | 117 |
Vejle | 109 | 92 |
Ringkøbing | 121 | 108 |
Århus | 119 | 107 |
Viborg | 115 | 110 |
Nordjylland | 111 | 128 |
Som det fremgår af ovenstående tabel (100 er lig eftersøgninger i 2007/08 sæsonen), hvor eftersøgningerne er opgjort på de gamle amter, så er der en stigning stort set over hele landet! Det vil sige at tendensen sådan set stadigt er klar - jyderne er langt flittigere og bedre til at gøre brug af schweisshundene end øboerne. Dog ser det ud til, at Bornholmerne som er steget med 43% både i trafik- og jagteftersøgninger, er ved at få rigtig godt fat i eftersøgningerne.
Belastningen fra trafikeftersøgninger er i nogle egne meget voldsom. I alt 20 hundeførere har mere end 50 trafikeftersøgninger om året, og den som har flest havde ikke mindre 110 trafikeftersøgninger!
Men også mængden af jagteftersøgninger er for nogle hundeførere stor. Der er 20 hundeførere som har over 100 jagteftersøgninger om året, og den som har flest havde ikke mindre end 210 eftersøgninger! Det er således ikke uden grund, at man som schweisshundefører skal være parat til at sætte eftersøgninger før egen jagt.
-MF-