Pas på på sne!

Store dele af landet er nu igen blevet dækket af sne. Sneen gør det meget nemt for jægerne at lave nogle dumme fejl, som kan betyde, at et anskudt dyr ikke findes.

Sneen gør, at man som jæger lettere kan se, hvad der er sket. Men dette gør desværre erfaringsmæssigt, at nogle jægere bliver skødesløse og "mister hovedet. I december ´09 og januar ´10 havde vi også store snemængder, og erfaringerne herfra kan skræmme. Der var eksempler på, at jægere helt uden omtanke for gældende lovgivning m.v. selv fulgte sporet af dyret langt ind hos naboen - det er ulovlig jagt! Det er jo isoleret set kun et problem for den jæger, der på den måde gør sig skyldig i en alvorlig jagtlovsovertrædelse. Men det at iværksætte egne eftersøgninger, blot fordi man kan se i hvilken retning,  dyret er flygtet, kan også have den pris, at dyret rejses fra sit sårleje og efterfølgende ikke kan findes af en schweisshundefører. Derved mistes dyr som ellers burde være fundet.

På sne er det ikke vanskeligt at se, i hvilken retning et enlig dyr er flygtet. Den røde schweiss i flugtsporet ses også tydeligt.

En schweisshundefører oplevede i weekenden en situation, der meget tydeligt anskueliggør problemet: Et jagtselskab skyder til at rådyr med hagl. Efterfølgende følger jægerne selv schweissen i sneen ca. en km, hvor dyret rejses. Schweisshundeføreren rekvireres først på dette tidspunkt. Han udreder, med store vanskeligheder og  hunden i rem, eftersøgningen over mere end to km.  Hundeføreren må her erkende, at han får god støtte i sneen, i det han kan hjælpe hunden i de situationer, hvor hunden har svært ved at udrede sporet. Men efter to km rejses dyret, som hunden tager efter en kort hetz - dyret var forløbsskudt! Uden sneen havde hundeføreren nok ikke fundet dyret - men uden sneen var eftersøgningen slet ikke blevet vanskeliggjort af jægerne!

En anden oplagt fejl at begå som jæger, når der ligger sne, er, at bagatellisere skaden. Hvis der ikke er schweiss i sneen, konkluderer mange fejlagtigt, at dyret ikke er ramt! Erfaringer fra sidste vinter viste faktisk, at 1/3 af de eftersøgninger, hvor hundeføreren ikke fandt sikre tegn på, at dyret var ramt, alligevel blev afsluttet positivt - dvs. at dyret blev fundet!

Hvorfor nu det? - Der vil altid være overskudte hår, hvis et dyr er truffet af hagl eller kugle, men hårene kan være få og svære at finde, måske er de endda blæst væk. Men fordi et dyr er truffet, behøver der bestemt ikke at være synlig schweiss.

Her er schweissen kommet ud i pulsslag. Der er kommet så meget schweiss, at det er klumpet sammen med sneen - her er det helt fint som jæger selv at finde dyret!

Så er man heldig og skulle på jagt i sneen, så et det egentligt meget nemt: Marker stedet hvor dyret stod i skudøjeblikket og rekvirer en schweisshundefører til at komme og eftersøge dyret for dig. Kun i det tilfælde, at schweissen tydeligt er "kastet" ud i pulsslag eller tydeligt opblandet med lungestykker, bør man som jæger selv begynde at følge sporet fra dyret.
-MF-

"