Nyt to-årig uddannelsesforløb af legitimerede hundeførere

09-10-2009

På Schweissudvalgsmøde 2-09 den 15. september blev det besluttet at indføre et formelt toårig uddannelsesforløb af de hundeførere, der optages i Schweiss-registret.

Uddannelsesforløbet indebærer et par kurser samt en række forpligtelser. Uddannelsesforløbet startes med et todages kursus forud for legitimeringen. De første 6 hundeførere har netop gennemgået dette todages kursus hos Danmarks Jægerforbund Kalø. Efter tilfredsstillende gennemførsel af todages kursus legitimeres hundeførerne, og optages dermed i Schweiss-registret.

Efter den første delsæson indkaldes hundeførerne på uddannelsesforløbet til et endags kursus. På dette kursus tages der udgangspunkt i de problemstillinger, som hundeførerne har oplevet i deres første eftersøgningssæson.

Efter de første 2 år evalueres hundeførerne af Schweissudvalget i samråd med den pågældendes schweisskoordinator.

Under uddannelsesforløbet, det yderligere at hundeføreren:

  • Ikke må afslutte en eftersøgning, hvor der er konstateret sikre tegn på at dyret er ramt, uden at dyret er fundet - med mindre hundeføreren først har været i kontakt med en mere erfaren kollega.
  • Ikke må bruge den af legitimationskortet omfattede hund til drivjagt.
  • Først kan få optaget endnu en hund i Schweiss-registret efter gennemførelse af uddannelsesforløbet.

Derudover er hundeføreren under uddannelsesforløbet forpligtet til at deltage i:

  • Mindst et lokalmøde.
  • Mindst et stormøde.
  • Mindst et efteruddannelseskursus.

Hvad der reelt set er nyt i dette uddannelsesforløb er endagskurset efter første eftersøgningssæson, og at hundeføreren slut evalueres efter to år.

-MF-