Lokalmøde Sjælland 5. april
Forårsmøde 2008
Schweisshundeførerne på Sjælland og Lolland-Falster
Mødet afholdes i år lørdag d. 5. april i Jægerspris Skydeterræn, hvor vi mødes ved skydekontoret på Kulhusvej 7 kl. 09.00.
De udmærkede koordinatorer fra Vest- og Nordsjælland har besøgt skydeterrænet og lagt planer for formiddagens aktiviteter, som kommer til at bestå af skydning med eftersøgningsriffel på forsvarets SAB-anlæg, som er en skydebane med pludselig opdukkende mål i forskellig afstand. Der er også mulighed for at skyde med jagtriflen, så tag den bare med.
Generelt:
Da det ikke er så let at arrangere morgenkaffe i terrænet, bedes I selv medbringe kaffe/the og krus. Det spiselige vil der blive sørget for.
Frokost bliver indtaget i Jægersprislejren, hvor vi har et klasseværelse til rådighed. Her er der sørget for mad og drikke.
Som noget ganske nyt må vi på dagen undvære hundene, da det ikke er tilladt at medbringe hunde i skydeterrænet - hverken i løs tilstand eller i line!
Dagens program:
09.00 møde på Kulhusvej 7, Jægerspris - ved skydekontoret
morgenkaffe i terræn og derefter skydning på to baner. ( Jim Schou Larsen )
12.00-13.00 frokost i Jægersprislejren
13.00-1500 Følgende punkter vil blive taget op ( ikke nødvendigvis i den nævnte rækkefølge):
. generel info ( Stig Carlsen )
- herunder problematikken vedr. nye hundeførere og flere eftersøgninger i vores områder
- trafikeftersøgninger
- Stormødet
- Pejl
. info vedr. hjortevildtsgrupper ( Rune Rübner )
. egnethedsprøve for registrerede hunde og hundeførere (Verner Lauritsen og Peter Larsen)
. valg af koordinatorer
. svære råvildteftersøgninger ( Jørgen Lang )
. eventuelt
Tilmelding til Jim Schou Larsen senest tirsdag 01. april.
Vi glæder os til at se hele flokken."
Jim, Verner og Stig
"