Kontroleftersøgninger del 1

02-12-2009

Jagtetisk er der ingen tvivl: Er der afgivet et skud til et ikke leveret stykke klovbærende vildt - er det eneste rigtige at gøre at lade dyret eftersøge med en registreret schweisshund!

Alligevel opstår der gang på gang situationer, hvor jægerne er helt sikre på, at der er skudt forbi, og derfor undlader at få eftersøgt.
I dag og de næste to dage bringer vi tre eksempler på kontroleftersøgninger. Disse tre episoder endte alle med at dyret blev leveret - men i hvert tilfælde kunne det lige så godt have endt med, at et dyr havde lidt en kummerlig skæbne!

På en fællesjagt kommer en rudel på 5 krondyr for. Jægeren skyder til det bagerste dyr, en hind. Jægeren ser ingen reaktion hos dyret i skudøjeblikket og ser tilsyneladende hinden ubesværet følge resten af rudlen tværs over en stor hede. Da såten er ovre går han ned og markere sit anskudssted og flugtretningen. Derefter melder han til jagtlederen at have afgivet skud til en hind, som er fortsat upåvirket. Derudover har undersøgelse af anskudsstedet ikke givet nogle tegn på, at dyret er ramt. Jægeren mener derfor der at skudt forbi.

Jagtleder beder dog en schweisshundefører om at kontrollere det afgivne skud. Her finder den legitimerede schweisshundefører og hunden uden problemer det rigtige anskudssted, som ikke efterlader nogen tvivl om at dyret er lungeskudt. Hinden findes forendt efter 100 meter.

Hind.jpg

Situationen er her helt klassisk! Jægeren har ikke fundet det rigtige anskudssted, men har markeret ca. 20 meter bagved det rigtige anskudssted. Derfor har jægeren ikke fundet tegn på, at dyret er ramt. Samtidigt er hinden beviseligt ikke fulgt med rudlen tværs over heden, selvom det er jægerens klare opfattelse, men er fulgt med rudlen og faldet forend uden for skyttens synsvidde. Havde man i dette tilfælde ikke ladet dyret eftersøge, var det endt som føde for ræve og ravne!

-MF-