Import af hvalpe til DK

06-03-2005

I forbindelse med de nye regler for rejser med kæledyr i EU, som trådte i kraft 1. oktober 2004, fik alle medlemslande lov til selv at bestemme, hvorvidt man ville lave skærpede regler for import af hvalpe. Altså havde man mulighed for, at lade hvalpe under 3 måneder frit indføre, dog medført et gyldigt EU hundepas. Fødevarestyrelsen i Danmark valgte dog at skærpe disse regler, og fastsatte et yderligere krav, nemlig at hvalpe under 3 måneder skal være vaccineret mod rabies, mindst 3 uger før indførelsen. Denne regel har skabt en del forvirring, da det ikke er muligt, at lovligt følge dette krav om rabiesvaccination af hvalpe. Der findes ikke et rabiesvaccine som er godkendt til brug før 12 uger, hvilket gør kravet umuligt at efterleve. Schweiss-sekretarietet har rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen, for at få en redegørelsen om, hvorledes man forholder sig til dette.
 
Læs mere om regler for indførelse af hvalpe her
 
-TB-