Høj beståelsesprocent på forårets Egnethedsprøver
Siden den 6. april er der blevet afviklet i alt 8 Egnethedsprøver landet over. I alt 29 afprøvninger af af 26 forskellige hunde er det blevet til. Beståelsesprocenten har været høj således er 2/3 dele af afprøvningerne endt med at ekvipagen er blevet præmieret i remarbejde og hetz, hvilket medfører at hunden optages i Schweiss-registret.
Ses der på de 26 hunde, hvor af fire hunde har været til prøve to gange, er 20 hunde kommet igennem forårets egnethedsprøver og dermed ender beståelsesprocenten på hele 76%.
-Mads Flinterup-