Forskelle i eftersøgningsintensitet på råvildt i jagtsæsonen 2010/11

I går kunne vi offentligtgøre eftersøgningsintensiteten for jagtsæsonen 2010/11. Her ser vi nærmere på forskelle i eftersøgningsintensiteten på råvildt. Råvildt er den eneste af de fire klovbærende vildtarter, som nedlægges i alle landets kommuner.

Ofte stilles der spørgsmål ved om den strategiske målsætning om, at 10% af udbyttet bør eftersøges, er retvisende?

Den kommunale opgørelse over eftersøgningsintensitet viser, at i alt 8 (jyske!) kommuner havde en eftersøgningsintensitet på råvildt på mindst 10%. Disse kommuner er: Thisted, Morsø og Læsø (i område 1); Vesthimmerland (i område 2); Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern (i område 3) og Faurskov (i område 4).

En forklaring på en så høj eftersøgningsandel kan naturligvis være, at jægerne i disse kommuner skyder dårligere end  i andre kommuner, men sådan en påstand er det dog svært at finde objektiv belæg for.

Hvor mange dyr må forventes at skulle eftersøges i forhold til udbyttet?

En langt mere oplagt forklaring er, at der blandt jægerne er meget kraftige traditions- og holdningsforskelle til, hvorledes jagten skal drives, og hvornår en schweisshundefører skal rekvireres.

Ofte fremføres, at høj eftersøgningsintensitet opstår i forbindelse med hagljagter på råvildt. Nedenfor i figuren vises forholdet mellem hagleftersøgningsandel på råvildt og eftersøgningsintensiteten i kommunen. Figuren har kun medtaget de 75 kommuner, hvor der er foretaget mere end 10 råvildteftersøgninger i sidste jagtsæson.

Der ses en svag stigende sammenhæng mellem, hvor stor en andel af eftersøgningerne, som opstår ved hagljagt, og hvor stor eftersøgningsintensiteten er. Men der kan næppe føres statistik evidens for en entydig sammenhæng.

Hvor høj eftersøgningsintensiteten er, afhænger formentlig af en lang række komplekse forhold. Et er dog sikkert, de 10% i eftersøgningsintensitet er opstillet ud fra Schweiss-sekretariatets råd om:
Er der skudt til et stykke klovbærende vildt, som ikke ligger umiddelbart forendt, så bør der rekvireres en legitimeret hundefører".

Jægerne, som efterlever denne devise, har intet at skamme sig over, og hvis dette råd efterleves i alle egne af landet, så er eftersøgningsintensiteten underordnet.

-MF-

"