Endelig 1. oktober!

Første oktober er en dag som alle jægere ser frem til, her går den store jagtsæson ind og alle vores klovbærende vildtarter er nu jagtbare. For schweisshundeførerne er 1. oktober starten på 4 måneder hvor træningen skal stå sin prøve på praktisk eftersøgning. Men et ligger fast, schweishundeførerne vil meget gerne bruges så tøv ikke med at rekvirere dem!

Der vil opstå anskydninger i forbindelse med jagt! Derfor siger det enkelte skud ikke noget om jægerens kvaliteter. Det siger til gengæld ALT om jægerens kvalitet, hvordan han tager ansvar for sine egne handlinger efter skuddet.
Den ansvarsbeviste jæger tøver ikke med at rekvirere en schweisshund, hvis der er skudt til klovbærende vildt, som ikke ligger umiddelbart forendt.

 
Er der skudt til klovbærende vildt, og der er tegn på træf, så SKAL der rekvireres en legitimeret schweisshundefører, hvis ikke vildtet er fundet indenfor 6 dagtimer. Denne eftersøgningspligt er lovbundet, men de 6 dagtimer er afgjort et minimumskrav! Jagtetikken gør dog, at man som jæger taget ansvaret for at udfri vildtet fra de eventuelle lidelser, vores hobby har påført det. Derfor bør du altid lade tvivlen komme vildtet til gode og lade skuddet til klovbærende vildt, som ikke er umiddelbart leveret efterkontrollere af en schweisshund.

Så før du tager på jagt efter klovbærende vildt, så beslut dig allerede for, hvorledes du vil håndtere situationen efter skuddet. Derved er intet overladt til tilfældighederne.

. Lige efter skuddet er det vigtigt at indprente sig alle de indtryk man fik; hvor var vildtet i skudøjeblikket, hvorledes reagerede det på skuddet og hvordan flygtede det?
. Når der er faldet ro på (ved selskabsjagt, når såten er blæst af), gå frem til stedet, hvor vildtet var i skudøjeblikket!
. Marker hvor skudstedet er, og derefter tag dig tid til at undersøge anskudsstedet.
. Finder du ikke tydelige tegn på, at skuddet er direkte dødeligt, så er det, at den etisk bevidste jæger beviser sit værd!

Hvis vildtet er dødeligt ramt, skal der kunne konstateres der entydige tegn på, at dyret er truffet i hjerte/lunger. Hvis ikke disse tegn er til stede, er det miskrediterende for jagten ikke at benytte en legitimeret schweisshundefører, til at bringe klarhed over situationen. Derfor er det eneste rigtige ud fra en etisk betragtning, så snart man har erkendt, at dyret ikke er dødeligt truffet:

. Rekvirer en legitimerede schweisshundefører. Han står i Schweiss-registret og vil hellere end gerne hjælpe.
. Er den pågældende schweisshundefører selv forhindret, så ring til den, der henvises til.
. Planlæg sammen med schweisshundeføreren, hvorledes I bedst løser opgaven - her er det vigtigt, at du fortæller alt, hvad du har oplevet i og umiddelbart efter skuddet!

I en stor del af tilfældene finder hundeføreren dyret, eller får vished for, at skuddet ikke har ramt. Men at få eftersøgt af en legitimeret schweisshund er ikke en garanti for at anskudte dyr findes. Derfor er det vigtigt, at du selv tager et ansvar, hvis schweisshundeføreren konstaterer, at dyret er ramt, men at det ikke kan findes.

Derfor:
. Orienter efterfølgende dine jagt naboer om, at der er et anskudt dyr i området. Hvis du er jagtlejer orienter også din jagtudlejer.
. Reflekter over hvorfor det gik galt - du kan ikke trække skuddet tilbage, men har du gjort en fejl kan du lære af den og undgå den næste gang.
. Orienter den pågældende schweisshundefører, hvis du senere får klarhed over, hvad der er sket, f.eks. hvis dyret nedlægges.

I Danmark har vi den gyldne mulighed, at der altid er en legitimeret schweisshundefører indenfor rækkevidde, som er klar til at hjælpe jægeren til at leve op til det jagtetiske ansvar for at få eftersøgt påskudt klovbærende vildt kvalificeret!

Knæk og bræk

-MF-