En indsat for vildtet
Den store efterårssæson har været i gang knap tre uger. Hundeførerne har været aktive over det meste af landet. Oktober måned er traditionelt en meget travl tid med trafikeftersøgninger. De første jagter, hvor der skydes råvildt, har også været afviklet.
Jægerne er meget ansvarsbevidste omkring at lade tvivlen kommet vildtet til gode, hvis der er afgivet skud, som ikke umiddelbart resulterer i et forendt stykke vildt. I en sådan situation tilkaldes schweisshundeførerne og deres schweisshunde, for at jægeren kan få vished om dyrets skæbne.
Alle schweisshundeførere gør en stor indsat for at udfri eventuelt nødstedt vildt fra dets lidelser. Ofte kan en eftersøgning tage lang tid, og schweisshundeføreren betaler af egen lomme sin arbejdstid.
En lille historie fra den forgangne weekend viser, hvor stor indsats schweisshundeførerne er villig til at yde for at begrænse nødstedt vildts lidelser:
Søndag ringer en fortvivlet jæger til en schweisshundefører, fordi han mener at have ramt et rådyr i forløbet. Schweisshundeføreren kommer til stedet og hans hund viser tydelig interesse for skudstedet. Efter ca. 600 meter vanskeligt sporarbejde, hvor der dog findes bensplinter og en del schweiss, rejses dyret. Hunden er ikke i stand til at tage dyret i hetzen. Hundeføreren arbejder da videre på det anskudte dy, men efter i alt to en halv times sporarbejde er hans hund ved at være flad, og han vælger at tilkalde assistance fra en anden schweisshundefører i området. Sammen kommer de to schweisshundeførere frem til dyret, som deres hunde endnu engang ikke kan tage i hetzen. De to schweisshundeførere kan dog tydeligt se, at dyret er hårdt anskudt, hvilket bekræftes af de fund, der er gjort i løbet af eftersøgningen. Det er nu blevet mørkt, og de to hundeførere aftaler at genoptage eftersøgningen mandag morgen kl. 8.00.
Mandag ved middagstid har de fundet og affanget rådyret, som var truffet højt i forløbet og havde fået knust overarm og albue".
Situationen viser, hvor stor en indsats schweisshundeføreren er villig til at gøre. Men samtidigt viser det også, at schweisshundeførerne og deres hunde, i kraft af den erfaring og viden de gennem tiden har opbygget, ved hvornår, de står overfor et stykke vildt, som det er nødvendigt at gøre en ekstraordinær indsat for at få aflivet.
Er man som jæger eller bilist så uheldig at kvæste et stykke klovbærende vildt, er det eneste rigtige, at få fat i en af de 166 registrerede schweisshundeførere, som er ivrige efter at gøre en ekstra indsat for vildtet.
-MF-
"