Egnethedsprøver 2010
Der har indtil videre været afholdt 8 Egnethedsprøver i 2010 med i alt 27 afprøvninger. Den seneste prøve foregik 26. maj med Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk som vært. Her deltog fire hunde, der blev uddelt en 1. præmie og tre 3. præmier. I alt har 19 hunde indtil videre bestået Egnethedsprøven i 2010, og ingen hunde er dumpet på hetzdele. Fordelingen af præmieringerne fremgår af figuren:
På sekretariat er vi ved at skulle planlægge sensommerens Egnethedsprøver. Hvis du har en hund, du står og forventer optaget i registret til 1. oktober, så er det nu, du skal til at have sendt ansøgningen ind! Hunde, hvor ansøgning indsendes senere end 1. juli, kan ikke være sikker på at blive afprøvet i sensommeren.
Hvis du ved ,der er perioder, hvor du ikke kan møde til afprøvning grundet ferie eller andet, så oplys det i ansøgningen. Prøvegebyret er fortsat kr. 500,-. Prøvegebyret kan overføres til Reg.nr: 7854 og Konto. nr: 1504250 - mærk venligst med navn og "Egnethedsprøve".
-MF-