Der laves nu faste regler for dispensation

08-03-2005

Fødevarestyrelsen forventer, at man fremover vil modtage en del dispensationsansøgninger for indførelse af hvalpe under 3 måneder uden rabiesvaccination. Man er derfor ved at strukturere den procedure, der skal ligge bag sagsbehandlingen af disse ansøgninger. Så snart at Fødevarestyrelsen er klar med en fast fremgangsmåde for de nye hundejere, vil dette blive oplyst på Fødevarestyrelsens hjemmeside. De kan dog allerede nu meddele, at man fremover vil behandle disse ansøgninger lokalt i fødevareregionerne, samt at man kan forvente en ansøgningsfrist på 30 dage før indførelse. Indføres hvalpen fra lande, der betegnes som fri for rabies, skulle der tilsyneladende ikke være problemer i, at få tilkendt en dispensation.
Man opfordres til, at henvende sig til sin lokale fødevareregion for yderligere spørgsmål.
 
-TB-