De negative eftersøgninger

Vi er nu i bukkejagten 2005's fjerde uge. Bukkejagten er traditionelt en travl tid for schweisshundeførerne. Tallene fra bukkejagten 2004 viser, at der i alt var 2.779 eftersøgninger på buk i hele bukkejagten. Af disse var 60% af det samlede antal eftersøgninger positive. I de tilfælde, hvor jægeren selv havde konstateret, at dyret var ramt, var 72% af eftersøgningerne positive. I de 725 tilfælde, hvor jægerne selv havde været i tvivl og havde ønsket kontrol af en schweisshund (kontrol eftersøgning), viser tallene, at ca. 25% af disse eftersøgninger ender positivt. Dette viser, at det er altid er værd at få en registreret schweisshund til at kontrollere skuddet.

Et af de spørgsmål - som jæger såvel som hundefører - ofte står tilbage med efter en negativ eftersøgning (der, hvor bukken ikke findes) er: Hvorfor fandt man ikke bukken?"

I nogle tilfælde har jægerne selv vanskeliggjort eftersøgningerne unødigt. Det er meget vigtigt, at man som jæger ikke får rejst dyret fra sårlejet - idet det nedsætter sandsynligheden markant for at få fat i bukken!

I andre tilfælde findes bukken ikke, da den er meget overfladisk ramt. En erfaren schweisshundefører får ofte en fornemmelse af, hvor skuddet sidder. På baggrund af dette vurderer schweisshundeføreren, om det kan betale sig at fortsætte eftersøgningen. Ofte viser det sig senere, at dyret kommer tilbage til området, hvor det blev påskudt og kan nedlægges, når der igen falder ro på området.

De to billeder her er eksempler på sådanne tilfælde.

Den første buk blev strejfet i bringen den 16. maj. Efter at have fulgt sporet knap 800 meter vurderede schweisshundeføreren, på baggrund af de fund, der var gjort på skudsstedet samt på sporet, at bukken var overfladisk strejfet. Den 29. maj blev bukken nedlagt knap 15 meter fra, hvor den stod den 16. maj.


Den anden buk blev strejfet på forsiden af forløbet den 17. maj om aftenen. Under eftersøgningen næste morgen blev det konstateret, at bukken havde siddet i et sårleje knap 300 meter fra skudstedet. Bukken havde imidlertid forladt sårlejet i løbet af natten. Fra sårlejet var den videre sporing meget vanskelig, idet bukken var stoppet med at schweisse i sårlejet. Den 3. juni, blev bukken nedlagt fra samme hochstand som der var skudt fra første gang.


-MF-