Bukkejagten 2010

Når solen går ned i aften slutter årets bukkejagt. Bukkejagten er en herlig tid for de danske riffeljægere, men det er også en travl sæson for landets schweisshundeførere.

For schweisshundeførerne er bukkejagt nok en travl tid, men det er også en tid med mange gode oplevelser, når træningen i løbet af foråret omsættes til praktisk eftersøgning. Ingen jæger skal føle skam over at rekvirere hjælp. En schweisshundeførers belønning er at bruge sin hund til at hjælpe en jæger, som har afgivet et skud, der ikke resulterede i et direkte dræbende skud. Så for den enkelte schweisshundefører gælder det, at desto flere eftersøgninger desto større glæde!

På nuværende tidspunkt er der indrapporteret 2.800 eftersøgninger, hvilket erfaringsmæssigt svare til ca. 2/3 af det endelige eftersøgningstal, når alle eftersøgninger er indrapporteret ved fristen den 15. august. Dermed ser det ud til at schweisshundeførerne tangerer rekorden" fra bukkejagten 2010.

Det siger intet om jægerens kvalitet, hvor det enkelte skud sider. Det siger derimod alt hvorledes jægeren tackler situationen efter skuddet! Den gode jæger tøver ikke med at lade tvivlen komme den måske anskudte buk til gode og rekvirere en schweisshundefører!

38% af de eftersøgninger der er indrapporteret er kontroleftersøgninger, dvs. eftersøgning hvor jægeren ikke har konkrete vidnesbyrd om, at dyret er truffet - men ønsker det efterkontrolleret af en schweisshund. At dette er en rigtig god ide understreges at hundeførerne i lidt mere end hver fjerde kontroleftersøgning finder bukken!

At en eftersøgning under ingen omstændighed er lig en anskydning dokumenteres af at ca. 15% af samtlige eftersøgninger viser sig at være bladskud, hvor dyret er ramt perfekt i hjerte/lungeregionen. Men faktisk er over hver fjerde bukkeeftersøgning er på en buk, der ligger forendt inden for kort afstand.

Selvfølgeligt er der også grimme anskydninger i mellem eftersøgningerne, hvor eks. et løb der brækket af skuddet. I sådanne tilfælde går bukken en formentlig kummerlig skæbne i møde, hvis dyret ikke findes og aflives. Løbskud udgør ca. 20% af eftersøgningerne. Billederne her viser dog tydeligt, hvor lille en forskel der kan være på en forløbsanskydning og en direkte dræbende hjertekugle.

Det er således ikke de jægere, der bruger schweisshundeførerne, der udgør en trussel mod jagtens image. Det er de jægere som ikke bruger schweisshundene som udgør en trussel.

Det er derfor ærgerligt, at der igen i årets bukkejagt er dukket anskudte bukke op, som ikke er blevet eftersøgt af nogen schweisshund! Ærgerligt for bukken, ærgerligt for schweisshundeføren og ærgerligt for jagtens sag!

-MF-

"