Bukkejagt 2009 - Del4 De dyr vi ikke eftersøgte

19-07-2009

For dem som finder eftersøgningsantallet voldsomt kan det desværre oplyses, at de legitimerede hundeførere langt fra eftersøger det der bør eftersøges! Kontroleftersøgninger har vi berørt [her], og denne eftersøgningstype et heldigvis stigende, hvilket er med til at bevise, at flertallet af jægere er endog særdeles ansvarsbeviste om anskydningsproblematikken. Det er under ingen omstændigheder de jægere der bruger Schweissregistret der bør få folk til at hæve øjenbrynene - det er de jægere der ikke gør, som bør have denne opmærksomhed!
I den forgangne bukkesæson har der været talrige eksempler på, at der ikke har været kvalificeret eftersøgt, i situationer hvor det har været åbenlyst påkrævet. Der er mange måder hvorpå disse kommer frem i dagens lys.

Kæbeskud_ikke_eftersøgt.jpg

Billedet viser en buk fundet forendt af en legitimerede schweisshundefører efter en kort eftersøgning i en kornmark. Jægerens forbløffelse og bestyrtelse var åbenlys, da det ved nærmere eftersyn viser sig, at bukken havde en flere dage gammel anskydning i overgangen mellem hals og hoved. Ingen schweisshundefører har været tilkaldt til eftersøgning i området tidligere, og den jæger som nedlagde bukken kendte heller ikke til noget som kunne forklare den grimme anskydning. Om lignende episoder kan der læses mere [her].

Forløb_ikke_eftersøgt.jpg


Dette billede viser et andet typisk tilfælde. En skovejer, vis skov er omkranset af marker, valget ikke at gå på jagt i de første to dage af bukkejagten. Den 18. maj skulle det dog være. Han nedlægger en buk uden at bemærke noget usædvanligt. Ikke før han kommer hen til bukken, ser han at den har en forløbsanskydning fra de første to dage. Skovejeren var ikke orienteret om nogen eftersøgninger i området, men et opkald til de lokale schweisshundeførere afslørede da også, at ingen havde været på eftersøgning i området i bukkejagten!?

-MF-