Blue Star

12-10-2006

Den nordjyske hundefører Morten Bruun har testet et nyt svensk produkt kaldet Blue Star". Morten fortæller her om sine erfaringer:

Jeg var noget skeptisk, da jeg blev præsenteret for produktet, men jeg må erkende, at jeg er positivt overrasket!

Blue Star virker ved en enzymatisk reaktion ved kontakt med kropsvæsker så som blod eller ledvæske. Den enzymatiske reaktion giver et blåt lys i mørke. Det er baseret på den teknolog som Politiets tekniske enheder har brugt i mange år.

For at teste det lagde jeg, på min græsplæne, et sprøjte spor og et klovspor. Det sidste spor blev lagt med klove, som jeg havde lagt træningsspor med tidligere på dagen. Samme aften sprøjtede jeg Blue Star på sporerne. Det lyste straks op, hvor sporerne lå! Fem dage efter udlægning sprøjtede jeg Blue Star på sporerne igen. Det virkede stadigt!

Jeg mener klart, at Blue Star kan bruges i relation til praktisk eftersøgning i mørke og ved dårlige lysforhold, hvor man som hundefører ofte kan være i tvivl om, hvad det er hunden markere. Ligeledes kan det være egnet til at tjekke op på, om der overhovedet er schweiss eller andre kropsvæsker på et eventuelt anskudssted.

 

Billedet viser et punkt med udsprøjtet blod i lyset fra en lommelygte


Billedet her viser det samme punkt sprayet med Blue Star.


Hvis du er interesseret i at vide mere om Mortens erfaringer eller henvises til en forhandler, kan du kontakte Morten [her

-MF-

"