Bager rettet for Smed!

Der har i denne uge, været rejst en sag på debatsiden. To hundefører hænges der ud, for at have leveret et utilfredsstillende eftersøgningsarbejde. Schweiss-sekretariatet har sammen med Ole Knudsen fra Schweissudvalget set nærmere på sagen.

Konklusionen er klar og entydig: Der er intet at udsætte på de to hundefører. Som nedenstående udredning viser, har de udført eftersøgningen på en måde, som Schweiss-registret så absolut kan være bekendt.

Hundefører 1 kontaktes tidlig formiddag af en rekvirent, som har skudt til en buk, der tegnede tydeligt for skuddet. På skudstedet i findes kun schweiss. Hundeføreren spore til et sårleje, hvor hunden signalerer, at den vil slippes. Hunden hetzer et stykke tid, men kommer retur til hundeføreren. Rekvirenten fortæller da, at man har forsøgt selv at kigge efter bukken, hvorfor de muligvis selv har rejst bukken. Hundefører 1 vælger da, at kontakte sin kollega, hundefører 2, idet der nu er vished for, at der er tale om en meget svær eftersøgning, hvor bukken er rejst fra første sårleje.

Hundefører 2 ankommer, og rekvirenten samt en anden skytte sættes for. Hundefører 1 og 2 sporer i fællesskab. På et tidspunkt findes schweiss, og kort efter rejser der et dyr umiddelbart foran hunden. Hunden slippes til hetz og hundefører 1 og 2 kan se, at der er tale om en spidsbuk, som ikke ser ud til at være hårdt medtaget. Hunden hetzer længe, men til sidst findes hunden ved hjælp af pejl. Hundefører 1 og 2 vurderer, at de ikke kan finde bukken og at den formentligt er strejfet, i det der kun er fundet schweiss, og at hunden ikke har kunnet tage den. Hundefører 1 og 2 afslutter eftersøgningen 3-4 timer efter, at hundefører 1 starter eftersøgningen. Eftersøgningen indstilles efter aftale med rekvirenten. Hundeførerne 1 og 2 opfordre rekvirenten til at sidde i området i den sidste del af bukkejagten, da bukken meget vel kan vende tilbage.

Rekvirenten meddeler nabojægeren, som er bekendt med, at der er foregået en eftersøgning, resultatet af hundefører 1 og 2's næsten fire timer lange indsats på stedet.

Nabojægeren kan ikke forstå at bukken ikke kan findes. Nabojægere vælger derfor at rekvirere en schweisshundefører (hundefører 3). Hundefører 3 oplyses om, at dyret har været eftersøg, men tager det forgivet, at der har været tale om ikke-registret hunde. Hundefører 3 kommer til stedet ud på eftermiddagen. Hundefører tager sporet op, og efter noget sporing får han kontakt med bukken. Hunden slippes til hetz, men heller ikke hans hund kan tage bukken, som løber godt, dog kan han se, at det ene forløb hænger og dingler. Nabojægeren som er med på eftersøgningen, efter accept fra den første rekvirent, bliver da bedt om at stille sig for. Efter en times eftersøgning lykkedes det for hundefører 3's hund at presse bukken forbi nabojægeren, som afliver denne med et skud.

Ovenstående hændelsesforløb er sammenstykket ved hjælp af rekvirenten, nabojægeren og hundeførerne 1, 2 og 3.

Der er intet at udsætte på hundefører 1 og 2's eftersøgningsarbejde. Enhver eftersøgning skal på et tidspunkt afsluttes. Det er i eftersøgningssituationen den enkelte hundefører, som må træffe denne afgørelse. Her er denne afgørelse truffet på baggrund af, at man intensivt har forsøgt at finde bukken i 3 - 4 timer, uden dog at kunne få fat i den. I sådan en situation man ikke næppe gøre mere for at få fat i bukken, som sandsynligvis er lettere anskudt. Det er ikke alle anskudte dyr vi kan finde! Tallene fra schweissrapporteren 2003/04 viser, at i bukkejagten ender 59% af eftersøgningerne positivt. I de tilfælde hvor man er sikker på, at bukken er truffet i forløbet, findes bukken i 80% af tilfældene. Det betyder samtidigt, at hver 5. forløbsanskydning ikke findes. Vi skal derfor være meget påpasselige med at Schweiss-registret, ikke kommer til at drukne" i sin egen succes.

De negative forløbsanskydninger kan skyldes mange ting. En hyppig grund er, at rekvirenten har rejst bukken fra det første sårleje, herfra er bukken meget svær at spore, hvilket det konkrete tilfælde understreger. Det er heller ikke altid, at hunden kan tage en forløbsskudt buk, hvilket også er tilfældet i flere omgange i det ovenstående tilfælde. Slutteligt kan det være endog meget svært for skytter, der er sat for at få skudt et anskudt dyr, når det kommer for. Hvis hunden ikke kan tage det, og man ikke kan skyde det, så er der ikke andre muligheder end at indstille eftersøgningen.

At det i dette tilfælde så er lykkedes for hundefører 3 at opspore bukken, trods det den gentagende gange er blevet rejst, og at få posteret nabojægeren, så denne har kunnet skyde bukken, da hundefører 3's hund heller ikke kunne tage den, er blot en lykkelig udgang på en meget lang eftersøgning.

Schweissudvalget og Schweiss-sekretariatet har absolut ingen grund til at være utilfredse med hundefører 1 og 2's indsats, hverken i denne sag eller i andre sammenhænge! Hundefører 1 og 2 har fortsat fuld opbakning fra Schweissudvalget og Schweiss-sekretariatet, da det er vores klare opfattelse, at man her har hængt folk ud for ting, de absolut ikke kan bebrejdes! Rekvirenten oplyser, at han fortsat har fuld tillid til hundefører 1 og 2, og ikke vil tøve med at gøre brug af disse hundeførere ved anden lejlighed.

Hermed håber vi at have lukket denne uheldige sag.

-OKN & MF-
"