Anskudssteder

Det første der sker, når vi har skudt til et dyr, er naturligvis at dyret reagerer på skuddet. Hvorledes dyret reagere på skuddet vil meget ofte være individuelt. I bedste fald er skudtegn retningsvisende - du kan læse mere om skudtegn [her].

Der hvor dyret stod i skuddet kaldes anskudsstedet. På anskudsstedet vil der være sikre vidnesbyrd om hvor skuddet har truffet. At tyde sådanne anskudssteder er dog et håndværk som ingen - end ikke den mest rutinerede hundefører - mestre til fulde.

Når man som jæger har skudt til et dyr, der er flygtet fra skudsstedet, så er der en række ting man bør gøre sig klart:

1. Følg dyret med øjnene så lang som overhovedet muligt*.
2. Vent 5- 10 minutter før du går frem til anskuddstedet.
3. Mark anskudsstedet.
4. Undersøg anskudsstedet.
5. Såfremt anskudsstedet tydeligt viser, at dyret ligger forendt, følg da det blodsporet frem til dyret.
6. Såfremt anskudsstedet ikke entydigt viser, at dyret ligger forendt, rekvirere da en schweisshundefører hurtigst muligt, da hundefører og jæger derved sammen kan planlægger eftersøgningen bedst muligt**.

Hvis dyret er dødeligt ramt i lungerne, vil der på anskudsstedet være lungeschweiss, som det der fremgår af billedet.

Dvs. lyst skummende blod oftest i blandet små stykker af lungevæv. Lungevæv er svampet som vådt skumgummi. Hvis dyret er ramt i hjertet eller de store pulsårer vil der være schweiss kastet ud i pulsslag i flugtretningen. Hvis du identificere en af disse let genkendelige ting på anskudsstedet, så vil bukken ikke ligge langt væk.

Har man derimod et anskudssted, som tydeligt viser anskydning, eks. rørknoglesplinter som dem på billedet, så skal man bestemt ikke gøre mere, førend schweisshundeføreren er ankommet. Rørknogleplinter er en indikator på at dyret er ramt i et løb. Derved kan dyret sidde tæt ved og skal hetzes og affanges af en veltrænet schweisshund.

Men i mange tilfælde vil anskudsstedet ikke give entydige svar. Hvis det er tilfældet så er det bedste råd at få en schweisshundefører til at komme og foretage en kvalificeret eftersøgning.

Allerede nu hvor bukkejagten er 2½ dag gammel, er der flere eksempler på, at uheldige jægere selv har ledt efter bukke, som ikke har været forendt. I de værste tilfælde har jægerne derved rejst bukken som derved er flygtet unødigt langt væk. Så langt væk at schweisshundeføreren ikke har været i stand til at løse opgaven, hvorved dyret desværre går en kvalfuld tid i møde!

-MF-

*Ved at følge dyret så længe som muligt med øjne, får jægeren bedst mulige information om resultatet af skuddet. Såfremt skuddet sidder godt, vil dyret tumle forendt efter en kortere flugt. Er skuddet derimod ikke dræbende, vil dyret enten flygte ud af syne, eller måske sætte sig indenfor synsfelt. I det sidste nævnte tilfælde, er det vigtigt ikke et rejse det anskudte dyr, da det derved vil flygte længere væk.

**Blot fordi man ikke kan finde noget på anskudsstedet, er det bestemt ikke ensbetydende med, at der er skudt forbi! Det kan enten skyldes, at de ting der er på anskudsstedet er ganske små og derved ikke kan erkendes, eller at man ikke kigger det rette sted. Selvom man som jæger er usikker på om det er det rette sted, så lad være med at søge i den retning, hvor dyret er flygtet, derved risikere du bare at rejse dyret og skræmme det væk.