Afslag på ansøgning om støtte til ny hundeførerdragt!

29-09-2006

Schweiss-sekretariatet har desværre fået afslag fra Justitsministeriet på ansøgningen om 300.000 kr til brug for køb af nye hundeførerdragter.
 

Hundeførerdragten er et kraftigt ønske fra Politiet og andre myndigheder, som derved uden problemer kan se, at der er tale om en uddannet hundeførere med særlige beføjelser. Ligeledes har hundeførerdragten en stor sikkerhedsmæssig værdi for hundeføreren under eftersøgning, da han i hundeførerdragten er synlig selv ved dårlieg sigtbarhedsforhold. Den nye hundeførerdragt er således designet til at opfylde gældende EU-normer for arbejdstøj til brug langs trafikerede veje i nattetimerne, samt designet til at opfylde den tyske jagtlovgivningskrav til signalfarver på jagttøj der bruges ved fællesjagter.

 

hfdragt.jpg

 

Sekretariatet ligger ikke inde med dragter til de nye hundeførere, som efter kurset hos Danmarks Jægerforbund i næste uge optages i Schweissregistret. De nye hundeførere vil derfor være nød til at eftersøge i deres civile jagttøj i den kommende tid.
 

Schweissudvalget arbejder videre på at skaffe finansiering, så den nye dragt kan blive en realitet hurtigst muligt for landets ca. 160 ulønnede legitimerede schweisshundeførere.
 

-MF-