Få præmieringen på Eliteprøven.
Søndag den 24. september blev den årlige Eliteschweissprøve afviklet i Grib skov.
Eliteschweissprøven er et meget stort setup og prøvelederne Aksel Bek og Bent Rasmussen fra Schweisshundeforeningen havde gang i 12 dommere, 3 dommeraspiranter, 1 dommerelev, 10 stifindere og 6 hornblæsere for at få prøven afviklet.
Rammerne omkring prøven var således helt i top, og afviklingen af prøven var det også en fornøjelse. Til gengæld stod hundearbejdet ikke mål med planlægningen!
Kun 2 af de i alt 24 hunde blev præmieret!
1. Vinder samt vinder af Retriverklubbens vandrepokal blev Karsten B. Pedersen fra Ikast med den 2 år gamle Labrador Oban.
2. Vinder samt vinder af Danmarks Jægerforbunds hundeførerpokal blev Michael Ramlau-Hansen med den 3 år gamle Bayer Ejmy.
-MF-