Skyd altid efter hjerte og lunger

Fra schweisshundeførerne forlyder det igen i år - at en del hagleftersøgninger opstår i forbindelse med skud til hoved og hals.

Der er typisk to grunde til, at der er forsøgt med skud til hoved og hals. Enten fordi jægeren derved tror sig mere sikker på at sætte et dræbende skud, eller fordi han kun kan se hoved og hals i skudøjeblikket. Ingen af de disse tilfælde berettiger et skud mod så risikobetonet træfområde som hoved og halsen!

Der er ingen tvivl om, at hvis centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) træffes direkte, vil dyret forende momentant. Men træffes centralnervesystemet ikke, kan følgevirkningerne for dyret været yderst fatale. Dyret kan blive blind på et eller begge øjne, eller kæbepartiet kan skydes i stykker således, at dyret efterfølgende forender af sult og dehydrering.
 


Erfaringerne fra DMU's anskydningsundersøgelse på ræv, viser at mange af de anskudte ræve, var ramt i hovedet, men at haglene ikke havde formået at gennemtrænge kraniet. Der er intet belæg for at råvildtets kranie, er lettere at gennemtrænge for hagl.

Dyr som er anskudt i hovedet giver meget svære eftersøgninger. Det skyldes, at dyrets ben og krop er fuldt funktionelt, hvorfor de er endog meget svære for schweisshunden at tage. Derfor ender rigtigt mange eftersøgninger på hovedskud desværre negativt. Ofte har jægerne dog svært ved at forstå dette faktum - idet hovedskud ofte giver meget schweiss. Det skyldes, at hovedet er et tyndhudet område, hvorfor blodårene sidder meget yderligt. Samtidigt kan skud i ørene give forbløffende meget schweiss.

Et godt råd når der skydes til hjortevildt - også råvildt med hagl - er altid at skyde efter hjerte og lunger. Her er sandsynligheden for et effektivt drab størst.

-MF-