Ny hund til Schweiss-registret inden efterårssæsonen?
Har du som legitimeret hundefører en ny hund på vej, som du ønsker at få optaget i registret inden efterårssæsonen, så er det nu, du skal indsende din ansøgning. For at kunne tilrettelægge efterårets egnethedsprøver så hensigtsmæssigt som muligt, er ansøgningsfristen den fredag den 1. juli 2016.
Download ansøgningsskema for optagelse af ny hund i registret (word).
Download egnethedsprøvereglerne (pdf).
Såfremt hunden tidligere har været afprøvet, men er dumpet, kan den tidligere fremsendte ansøgning aktiveres ved fremsendelse af mail til schweiss@nst.dk med anmodning om fornyet prøve.
Endvidere fremsendes et digitalt portrætfoto (JPEG) i højformat - og i god kvalitet - til: schweiss@nst.dk. Husk at anføre navn og hundeførernr. ved fremsendelse.
Marie Fangel Cleemann
Sekretariatet