Schweiss-registrets juridiske grundlag!

Her mindre end en uge inde i årets bukkejagt, har der været nogle episoder som bør give stof til eftertanke, både for lodsejere og for hundeførerne.

Bekendtgørelsen om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt §5 stk. 1
Den ene episode udsprang af at hundeføreren valgte at orientere lodsejere om at eftersøgningen formodentligt ville komme ind på hans areal, førend eftersøgningen blev iværksat. Til det fik hundeføreren svaret: Du må gerne eftersøge den på min grund, men du må ikke slippe hunden!"
Det kan lodsejeren ikke stille krav til! §5 stk 1 lyder: Aflivning af nødstedt vildt skal foregå så smertefrit og så hurtigt som muligt.

Det betyder at hvis man ikke er i stand til at afgive forsvarligt skud, så er det at slippe hunden til hetz, den hurtigste og mest effektive måde at få afsluttet dyrets lidelse på. Hvilket da også blev resultatet i den konkrete situation.

Men situationen understreger også to ting, som hundeførerne skal være opmærksomme på:
1. Kan dyret forsvarlig aflives med skud, så skal det gøres fremfor at slippe hunden!
2. Hunden skal først slippes, når der er sikkerhed for, at der er kontakt til det nødstedte stykke vildt!

Bekendtsgørelsen om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt §2 stk. 2
Den anden sag udspringer af at en schweisshundefører under eftersøgning blev forhindret adgang til at fortsætte eftersøgningen på anden mands grund. Dette kan lodsejeren under ingen omstændigheder forhindre, i det bekendtgørelsens §2 stk. 2 siger:
De personer, der er bemyndiget efter stk. 1 (legitimerede hundeførere), har mod forevisning af behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område, når formålet er at eftersøge og aflive nødstedt vildt, jf. lovens § 11, stk. 1.

Schweisshundeføreren var nød til at få assistance af politiet for at kunne gennemførere eftersøgningen.
Politiet har efterfølgende sigtet lodsejeren efter straffelovens §119 stk. 3.:
§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.
Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Med andre ord har politiet i denne sammenhæng sidestillet hundeføreren med personer med offentligt hverv!

Naturstyrelsen er særdeles tilfreds med politiets opbakning i denne sag. Sagen understreger at Schweiss-registret er et professionelt korps, som etisk og juridisk understøtter jagten på det klovbærende vildt i Danmark.

Men netop dette understreger ligeledes alvoren i at hundeførerne efterlever bestemmelserne i bekendtgørelsen og Naturstyrelsens retningslinjer.

Her er det måske værd at hæfte sig ved bekendtgørelsens § 4 stk 1:
Inden de hundeførere, der er nævnt i § 2, stk. 1, indleder en eftersøgning efter § 1, stk. 1, og fortsætter denne i et område, hvor den pågældende hundefører eller rekvirent ikke er jagtberettigede, skal hundeføreren underrette politiet om eftersøgningen.

Det er altså ulovligt at iværksætte eftersøgning på anden mands grund uden først at have orienteret politiet om i hvilket område eftersøgningen foregår.

-Ulrik Lorenzen, Naturstyrelsen-

"