Eftersøgningsintensitet 2010/11

19-12-2011

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har offentligtgjort vildtudbyttet fra forrige jagtsæson. Sammenholdt med at schweisshundeførerne i sidste jagtsæson også begyndte at indrapportere jagteftersøgningerne på kommuneniveau, har vi dermed fået mulighed for at udarbejde den mest nøjagtige opgørelse af eftersøgningsintensitet til dato.

Eftersøgningsintensiteten er et index, som udtrykker i hvor høj grad de legitimerede hundeførere eftersøger i forhold til det vildt, der nedlægges. Eftersøgningsintensiteten opgøres som forholdet mellem eftersøgninger og udbytte i det pågældende område.

I 2010/11 er eftersøgningsintensiteten på vores fire klovbærende vildtarter:
Dåvildt: 7%
Kronvildt: 22%
Råvildt: 6%
Sikavildt: 17%

Kronvildt_1.jpg

At kronvildt er den vildtart som hyppigst eftersøges i forhold til udbyttet er en gammelkendt tendens!

Schweiss-registret har den strategiske målsætning, at der i hver Schweiss-region bør eftersøges mindst 10% af vildtudbyttet. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der fortsat kun en region som opfylder denne målsætning. Traditionelt har Schweiss-registret altid stået stærkt i Vestjylland. En anden kendt tendens er også, at Jyderne langt hyppigere gør brug af de registrerede schweisshunde end jægerne øst for Lillebælt! Nedenfor ses eftersøgningsintensiteten fordelt på de 10 Schweissområder. Områderne 1-5 dækker Jylland.

 Område

 1

 2

 3

 4

 5

 6

 7

 8

 9

 10

 Eftersøgningsintensitet

 8%

 8%

 12%

 8%

 7%

 4%

  4%

 6%

 4%

 3%

På landsplan er den samlede eftersøgningsintensitet i jagtsæsonen 2010/11 på 7%.

-MF-