Hvad koster det at rekvirere en schweisshund?

30-11-2011

Vi har på sekretariatet fået spørgsmålet: Hvad koster det at rekvirere en schweisshundefører?

Svaret på det er ganske simpelt og fremgår af Naturstyrelsens retningslinjer for Schweiss-registret:
§11. I forbindelse med eftersøgningen må føreren alene forlange udgifter til drift af pejl og kørsel dækket.
Stk 2. Kørsel må dækkes med statens til hver tid gældende høje kørselsgodtgørelse.

Det betyder med andre ord, at hundeføreren maksimalt kan bede om 3,67 kr. pr kørt km.

Kørsel i forbindelse med trafikeftersøgninger betales via jagttegnsmidlerne.

Hele dokumentet med retningslinjerne kan hentes [her] .

-MF-