Referat - Lokalmøde Bornholm

04-05-2010

Referat fra lokalmøde område 10 - Bornholm den 21. april 2010
4 ud af 5 schweisshundeførere var med til sporarbejdet. Den sidste kom til mødet

Vi mødtes ved Skydebanehuset i Vestermarie Plantage.
Sporet med elgschweiss og klove var lagt dagen før, det var delt op, så vi kunne få et par ture hver. Vi var lidt spændt på hundenes reaktioner med den nye fært, men vi blev meget positivt overraskede over, at hundene gik, som de gik. Der var ingen slinger i valsen og der var ikke særlig interesse for afledningsfært, så vi nåede hurtigere igennem end beregnet.

Vi fortsatte mødet på Skørrebrovejen 21.

1. Der blev givet et kort referat fra schweiss seminaret i Nymindegab.
2. Referat fra forårsmødet den 13/3 2010 for Sjælland, Lolland Falster og Bornholm i Dyrehaven. Desværre var dun en af os til dette møde.
3. Der er stort behov for nye hundeførere nu og i fremtiden. Vi fik diskuteret nye emner til schweissregisteret, og hvordan vi får fat i dem.
4. Der blev orienteret om det nye toårige uddannelsesforløb af legitimerede hundeførere. Der var forskellige holdninger til disse nye tiltag.
5. Evaluering af egnethedsprøven blev diskuteret.
6. Det blev bestemt at fremtidige lokalmøder skal afholdes lokalt, men vi vil gerne deltage i øvrige arrangementer sammen med område Sjælland og Lolland Falster, hvis der er mulighed for det. Nye input og erfaringsudveksling kan danne baggrund for nye kontakter og inspiration til udvikling.
7. Paul blev genvalgt som koordinator.
8. Desværre er TBE smitten nu nået til Sjælland, men det er glædeligt at smitterisikoen nu bliver taget alvorligt, den har været aktuel på Bornholm i mange år.
9. Vi takkede Anders Dellgren for mange års godt samarbejde i registeret. Anders Dellgren har valgt at trække sig fra registeret.

-Paul Baunkjær-