Bukkejagten 2009 - Del5 Rekvirenterne

Den øgede bevidsthed blandt jægere om schweissarbejde og det etiske nødvendige af at lade tvivlen komme vildtet til gode, har den glædelige effekt at flere rekvirenter rent faktisk har en berettigede forventning til og viden om det eftersøgningsarbejde der skal udføres.
De legitimerede schweisshundeførere har i jagtlovgivningen en række privilegier - privilegier som Schweissregistrets hundeførere gennem 35 år har gjort sig fortjent til. Det betyder ikke, at de privilegier er noget som de legitimerede hundeførere har krav på, men derimod noget som de legitimerede hundeførere skal vedblive at gøre sig fortjent til. Derfor tillægges det også meget stor betydning at eftersøgningerne løses indenfor gældende regler og retningslinjer.

Det betyder blandt andet at schweisshundeførerne har tavshedspligt omkring rekvirentens person og sted for eftersøgningen. Det er forbløffende, hvor ofte schweisshundeførerne mødes med en forventning fra eventuelle berørte lodsejere om at schweisshundeførerne kan og vil udlevere disse oplysninger! Såfremt dyret er fundet og aflivet på anden mands jord, har ejeren af jorden krav på oplysninger om hvor og af hvem dyret er beskudt, men dette gælder ikke såfremt man som lodsejere blot været berørt af eftersøgningen.
Vi kan kun viderebringe det velmenende råd: Behandl din jagtlige nabo, som du ønsker han skal behandle dig". Før eller siden står du i situationen, hvor rollerne er byttet om!

Desværre opleves det jævnligt, at de legitimerede schweisshundeførere bliver brugt som en sidste udvej, muligvis fordi loven nu engang kræver det. Ved knap 40% af eftersøgningerne har jægerne selv være i gang med at lede efter dyret, førend schweisshundeførerne kommer på opgaven. Det vanskeliggøre eftersøgningen primært fordi dyret derved kan være blevet skræmt længere væk og samtidigt er blevet bevist om, at den bliver forfulgt. Indrapporteringerne taler deres eget sprog. På de grimme anskydninger finder de legitimerede schweisshundeførere de 70%, hvis jægerne ikke selv har været i gang med at lede. Har jægeren evt. med egen hund været i gang først findes 60%.

Det at indlede en selvbestaltet mere eller mindre kvalificeret eftersøgning, når situationen ikke er til det, har altså i sidste ende en pris for det anskudte dyr. Der er givetvis mange grunde til at nogen vælger selv at lede før de legitimerede hundeførere rekvireres. Men det ligger fast at selv om de legitimerede schweisshundeførere på landsplan formentligt gennemsnitligt har 30 bukkeefterssøgninger om året, så vil de alle gerne løse flere eftersøgninger. For en schweisshundeførere er det bedste der kan ske, at en jæger bede om hans hjælp. Glæden ved at løses en vanskellig og faglig udfordrende eftersøgning er lønnen for det store frivillige arbejde som landets 163 hundeførere udfører. Derfor er der ingen grund til at tøve med et bede om deres assistance.
-MF-

"